Mobning
Mon de bemærket har,
at jeg mig ændret har….
Jeg var den lille pi´…
Der intet turde si´….
Jeg gik alene rundt,
uden at ku forstå,
Hvorfor var de sådan,
Jeg havd´ jo intet valg…
Jeg var den søde pi´…
Der ikke kunne si´….
Sige de ting jeg så…
Uden de ku forstå…
Lad mig…
Lad mit råb,
give mig håb…
Lad min tro,
give mig ro…
Lad mig se,
hvad der vil ske..
Lad mig åbne mit hjerte,
for den indre smerte…
Lad mig håbe og finde,
så jeg en dag kan vinde…
Mørket…
Mørket sænker sig,
Stjernen lyser ned på mig…
Tankerne tager fat,
helt alene og forladt.
De mange tårer på min kind,
tørres væk af den kolde vind.
Smerten kommer nu igen,
er kniven mon min ven…
Blodet drypper på min arm,
mit ansigt blir varm…
Skræmt og ene,
jeg ligger her alene…
Livet syner hen,
mens jeg længes hjem…
Nattens stille vind,
får mig til at sove ind…
Du….
Du kom med din kærlighed,
du gav mig din ærlighed…
Du kom med din varme,
da jeg lagde mig i dine arme…
Du kyssede mig mildt,
mit hjerte blev vildt…
Du gav mig en ring,
jeg, gav dig mit hjem…
Du gav mig dit hjerte,
helt uden smerte…
Du og jeg sammen,
forevig tid ammen…
Hvorfor…
Hvorfor lytte til hjertet,
når der er en stor smerte…
Hvorfor tænke,
når tanken er en lænke…
Hvorfor grine og le,
når der intet ville ske…
Hvorfor spise og drikke,
når angsten den vil prikke…
Hvorfor gå,
når tiden går i stå…
Hvorfor sove og hygge,
når livet ikke ka bygge…
Hvorfor lige mig,
og ikke dig…
Hvorfor kan intet råb,
fylde mig med håb….
Dine ord…
Dine ord gør mig bange,
er jeg blot din fange….
Din voldsom kraft,
føler jeg som straf…
Dine ord stikker,
som en rose med pikke…
Mit hjerte bløder,
for enden af dine fødder…
Det gror fast i mit indre,
og kan til hver en tid tindre…
Når jeg….
Når jeg skærer,
er det fordi jeg livet, ikke kan bærer…
Når jeg græder og råber,
er det fordi jeg altid håber…
Når jeg kan grine og le,
er det fordi jeg kan se….
At livet er som en gave,
vi alle burde have….
Alene i mit sind
Jeg i dødens tanker vandre.Alene ikke sammen med andre.
Troen om håbet er væk.Mit liv har aldrig været let. Tankernes vind.Blæser igennem mit sind. Mens mit smil falder.Kan jeg hører min engel kalder.Englen kalder på mig.Fordi mit liv snart er forbi.Vær ikke ked af det.Jeg viste mit liv sådan skulle ske.Jeg er altid i jeres hjerte.Men i vil også føle megen smerte.Smerte over mit valg.Men i har set mit fald.Kunne ikke rejse mig igen.Men vi ses engang min ven.
Hun......
Hun lider i stilhed, det er der ingen der ved. Hun piner sig selv, livet gir hende ej held. Hun har en dejlig mand, det ved hun er sandt. Hendes familie er god, selvom hun synes det er noget rod. Hun lever ikke i denne verden, hun alene på hendes færden. Hun med livet leger, for det er hendes liv hun ejer. Hun skader sig tit, så hun kan blive smerten kvit. Politi og læge, er tit til stede. De hende hjælpe vil, når hun ikke selv kan sige til. Medicin og bælte, når det hele bare vil vælte. Hun kæmper sig op, men på et tidspunkt sir det hele stop. Hun sidder med angst og tvivl og hader hendes liv. Drømmer om en anden verden, hvor hun ikke er alene på sin færden.
En lille pige så svag
En lille pige så svag og ensom. Ønsker blot at blive holdt om. I det skjulte hun græder. Når livet på hende træder.
I det stille mørke hun sidder. Hendes lille hjerte lider. Hun lukker sig inde. Hvor ingen ville hende finde. Hun tager hendes kniv. Hun vil stoppe dette liv. En tåre glider ned på hendes kind. Mens hendes håb langsomt svinder ind.
Kniven rammer hendes håndled. Smerten blir bare ved og ved. Langsomt hun sætter sig. Hun ved hun snart er på vej. Hun mærker blodet overalt. Hun ved hendes minutter er talt. Hun lukker øjnene i. Tæller langsomt til ti.
Hun når kun til tallet ni. Nu er det hele forbi.
Hun fred har fundet. Men hendes sydom har vundet. Nu er hun sammen med sine kære. Hun fred i himmelen kan være.
Forstår ikke min sygdom.
De mange tanker i mit hoved. gør mig mere skør end jeg troede. En følelse af at være ked. blir bare ved.... Synes jeg kæmper for mit liv. men jeg blir tit i tvivl. Facaden er på. bag mine øjne blå. Stemmerne snakker med. gid de var et andet sted. Uvirkelighed som i en drøm. flyder stille som en strøm. Giv mig styrke og håb. hvis du hører mine råb. Forstår ikke min sygdom. gid jeg kunne lave mit liv om.
Hunden
At give hunden et klem. vil aldrig blive glemt. Når hunden den lovre med sin hale betyder det at den med dig vil tale. En hund kan blive din ven. som du aldrig mister igen.
Det jeg ser
Jeg hader det jeg ser… Jeg vil ikke dette her mer. Uro og tanker. Får mit hjerte til at banke. Mine tårer falder som dråber. Hvorfor er jeg omgivet af tåber? Selvskadende trang. Er sat i gang. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Når ingen må mig rører.
Min engel
Blid som en engel. Får du mig til at glemme. Glemme de dumme ting. Der tumler i mit sind. Englen er dig. Du holder af mig. Sammen kan vi gøre alt. Ja nu er du snart min mand. Jeg elsker dig. Og du elsker mig.
Undskyld:
Undskyld jeg tænker
Undskyld jeg går
Undskyld jeg håber
Undskyld jeg græder
Undskyld jeg lever
En anden:
Lever jeg?
Jeg er i en anden krop.
Jeg er ikke mig.
Hvem er du?
Hvad vil du?
Lad mig være.
Svigtet:
Føler mig svigtet af dig,
- du tænker ikke på mig.
Jeg holder af dig,
- men du anser ikke mig.
Du som siger stop,
- dette her må holde op.
Savner dig ven,
- mon jeg blir din igen?
Tag mig væk herfra
Lad mig komme i himmelen, tag mig væk herfra. Lad mig leve et andet sted, tag mig væk herfra. Jeg kan ikke mere, tag mig væk herfra. Jeg græder, tag mig væk herfra.
Alene i mørket, tag mig væk herfra.
Tilgiv mig, tag mig væk herfra.
Alene i denne verden:
Du ser mig ikke. Du høre mig ikke.
Du magter mig ikke. Jeg er alene.
Jeg er bange. Jeg magter intet.
Du siger du elsker mig. Hvordan kan jeg elske andre Når jeg ikke elsker mig selv.
Klumpen i min mave
Klumpen i maven,
Der bare vokser og vokser.
Kan ikke komme ud.
Jeg har lyst til at græde.
Prøver tit om jeg kan.
Men jeg kan ikke.
Angsten og uroen inden i mig.
Gør mig skør.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Det gør bare så ondt at være mig.
Jeg tænker tit på at gøre det forbi.
Men nej, det kan ikke passe!
Jeg vil have et godt liv.
Men lige nu er mit liv en drøm.
En ond drøm jeg ikke kan vågne af.
Ensomheden fylder.
Jeg mangler nogle veninder.
Nogle der er der for mig.
Som jeg selvfølgelig også ville være.
Savner at blive elsket,
Ved nogen elsker mig.
Men kan ikke føle eller mærke det.
Tom inden i.
Helt alene i mørket.
Jeg er helt alene.
Ensomheden
Ensomheden sniger sig stille,
ind på mig,
jeg er helt alene.
Jeg søger efter lys,
men må famle,
mig i mørket.
Alene og forladt,
jeg er alene,
i denne nat.
Græder og skære.
Kan ikke,
holde ud til at være.
Være i livet,
det hele,
er bare så svært.
Den kolde vind.
Den kolde vind,
Stormen i mit sind.
Den kolde blæst ind i mit indre,
Får mig til at tindre.
Frysende jeg går,
Regnen i mit hår.
Rækker ud efter dig.
Men der er kun mig.
Tænker ikke,
Vil bare slippe.
Skibets stormende vand,
Får mig til at trække i land.
Våd som øjnenes kant
Træder i noget vand.
Stille og alene,
Jeg sidder her ene.
Alene
Alene og ked af det.
Ingen ser det.
Ingen vil forstå det.
Kun jeg ved bedre.
Men i ved det ikke.
Jeg skjuler det.
Jeg er ensom
Jeg savner alt.
Jeg kan ikke holde det ud.
Jeg kan ikke stoppe.
Jeg er alene
Ingen ser mig.
Hvorfor gør jeg det?
Hvorfor gør jeg det?
Hver gang lover jeg mig selv,
Aldrig at gøre det mere.
Men det sker igen, igen og igen.
Ønsker jeg at leve,
Eller vil jeg dø?
Min familie lider,
Kan jeg ikke se det?
Hvorfor fristes jeg?
Ville jo bare væk
Bare et stykke tid.
Forså at vende tilbage og kæmpe.
Et bur
Fanget i sig selv.
Hæmmet af tanker og ord.
Ensom og alene.
Fanget i et bur.
Forløsning
Tager fat om den,
griber den,
holder den,
så lang tid jeg kan.
Græder måske lidt.
Ånder ud,
føler mig tom,
lettet og glad.
Det eneste hun ville.
Det eneste hun ville, var at have et dejligt liv.
Men noget forhindrede hende, i at være fri.
Det eneste hun ville, var at finde kærlighed.
Men lykken var så svær at finde.
Det eneste hun ville, var at være god.
Men nogengange tog vreden, magten fra hende.
Det eneste hun ville, var at slippe smerten.
Smerten som sad i hendes hjerte, hun synes kniven var hendes ven. Det eneste hun ville, var at drømme.
Drømme sig langt væk, og aldrig vågne op igen.
Det eneste hun ville, var at finde fred.
Men hvor og hvad kan giv hende fred.
Det eneste hun ville, var at være fri.
Fri, elsket og lykkelig, og aldrig være ked.
Håbet.
Jeg har et håb…
Et håb om at få et godt liv…
Med mange smil og megen glæde..
Nu må det snart være min tur…
Håbet og lykken findes…
Nogle finder det før…
Andre senere…
Men man må aldrig miste sit håb…
Jeg kæmper døgnet rundt…
Kæmper for at holde dig væk…
Vinder ikke altid..
Og må tit ned og ramme bunden..
Men jeg vender tilbage…
Klar til kamp…
Du får mig ikke…
Jeg har mit håb…
|
|  |
Skizofreni
Hvordan får jeg ro?
Jeg kan ikke finde min tro.
Troen på et liv.
Dette er blot tidsfordriv.
Stemmerne er slemme.
Jeg kan dem ikke glemme.
Hverdagen fyldt med angst.
De har fanget deres fangst.
Verden forandres i mit sind.
Jeg kan ikke lukke andre ind.
Mørket omslutter mig.
Kan ikke elskes af dig.
Uroen er dræbende.
Er det min skæbne?
Livet er uretfærdigt.
Er dette liv værdigt.
Acceptere det kommer jeg aldrig til.
De siger jeg ikke vil.
Mit syn mig svigter.
Det er hjernen der digter.
Hjælp mig ud af mig selv.
Dette er ikke et liv, vel?
Hvorfor?
Hvorfor er du sådan?
Hvad har jeg gjort dig?
Hvorfor gør du dette imod mig?
Hvad sker der med dig?
Hvorfor gør du mig så ked af det?
Hvorfor skulle jeg fortælle dig ting.
Hvordan skal vi komme videre?
Hvornår holder dette op?
Smerte
Hvorfor ser du det ikke?
Ser du ikke jeg lider?
Mærker du ikke at jeg ikke er den samme?
Føler du at alt er okay?
Viser jeg dig ikke mit sande jeg?
Kan du ikke trøste mig?
Kan du ikke læse mine tanker?
Kan du ikke bare hjælpe mig?
Natten
Natten er så smuk.
Stille uden suk.
Den mørke der er derude.
Kan få mig til at tude.
Den blide vind.
Aér mig på min kind.
Stilheden brydes måske af regn.
Det er et godt tegn.
Mine fodspor sætter mærker.
Jeg kan mærke jeg bliver stærkere.
Tvunget til…
Tvunget til at leve med dig. Tvunget til at være mig. Tvunget til dine tanker. Tvunget til at miste mit anker.
Tvunget til at være sammen med dig.
Tvunget til at lade dig være mig. Tvunget til dine følelser. Tvunget til dine prøvelser.
Tvunget til dit hjerte.
Tvunget til så megen smerte.
Mine stemmer
Langsomt glider jeg ned.
Dette helvede bliver ved og ved. Stille i mit sind.
Svinder jeg ind.
Tårerne presser sig på.
Følelserne er ikke til at nå. Alene i denne verden. Alene på min færden.
Føler alt bliver værre.
Det er ikke til at bære.
Lad mig få fred.
I kan gøre mig så vred.
Min hemmelige veninde
Savner dig så inderligt.
Savner at vi 2 kan arbejde sammen.
Savner at føle dig.
Savner at mærke dig.
Savner at se resultater med dig.
Savner at være tom.
Savner vores hemmeligheder.
Savner dig, min hemmelige veninde.
Hun
Hun er alene i denne verden.
Hun er ikke smuk.
Hun er ikke populær.
Hun kan ikke holde smerten ud.
Hun kan ikke magte livet.
Hun er ked af det.
Hun har mistet modet.
Hun kan ikke komme videre.
Hun er bange.
Hun griber ud efter hjælpen.
Hun kan ikke få hjælp
Hun vil gerne hjælpes.
Hun er ensom
Hun klare helst sig selv.
Hun vil helst være alene.
Hun søger ensomheden.
Hun kan ikke mere.
Bange
Bange for at miste.
Bange for at handle.
Bange for at binde mig.
Bange for at gøre andre ondt.Bange for at tro på det.Bange for alting.
At være mig
Stemmerne snakker med. Kan du ikke høre dem?
Uroen breder sig. Det gør ondt at være mig. Tankerne flyver af sted. Kan ikke følge med. Angsten er vækket til live. Er den kommer for at blive? Billederne kører rundt.
Dette er ikke sundt. Jeg græder i mit indre.
Alt kommer til at tindre. Mine facader er oppe.
Vil dette nogensinde stoppe?
Kaos
Tankerne flyver afsted.
Jeg kan ikke følge med.
Livet er uretfærdigt
Dette liv er ikke værdigt.
Kaos i mit indre.
Får mig til at tindre.
Stemmerne er slemme.
Får mig ikke til at glemme.
Uro i mit sind.
Får mig til at svinde ind.
Smerten
Smerten er stor.
Jeg ved den gror.
Alene i denne verden.
Alene på min færden.
Græder en tåre.
Mens blodet banker i mine årer.
Ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv.
Dette kan umuligt være sundt, vel?
Kærlighed
Du smiler til mig
Og jeg til dig.
Du gør mig tryg
Du går ej bag min ryg.
Jeg elsker dig. Jeg ved du også elsker mig.
Fremtiden skal nok blive god. Det må vi tro.
Lyset
Lyset nærmer sig
Måske smiler heldet til mig. Solen lyser klart
Kræfterne kommer snart. Sommeren er på vej. Håber på gode dage for mig. Brian og jeg har det godt. Alt virker så flot. Fred og harmoni i mit sind, Som den blide vind.
Mine råb.
Ingen høre mine råb,
Lad mig have et håb.
Døden er for mig smuk,
For dette får jeg nok hug.
Livet er ikke nemt,
For mig er det slemt.
Buret er min fjende,
Hvornår vil dette ende?
Tanke
En tanke, jeg må bare banke.
Må tie, lade det andet hvile. Må ej le, for så kan de se.
Har så megen smerte, gør så ondt i mit hjerte. At holde min facade, vil kun mig skade. Ingen ro, lad mig tro. Mit håb, igen hører mine råb. Alene og skræmt, jeg føler mig ramt. Jeg ønsker mig død, vær nu sød!
Livet er svært!
Livet er svært,
er det dette værd?
Er meget ked,
for mig er livet led.
Har lyst til at græde,
de vil kun på mig træde.
Stemmerne tager fat,
jeg alene i denne nat.
Alene og glemt,
det er meget slemt.
Tanker, had og død,
får mig til at blive sød.
Solen stiger:
Solen stiger,
natten viger.
Alt er som gliternde glas,
alt synes at falde på plads.
Livet er en gave,
som vi alle må have.
Jeg prøver:
Jeg prøver at kæmpe.
Jeg prøver og vinde.
Jeg prøver at sige stop.
Jeg prøver på at tage ansvar.
Jeg prøver at passe på mig selv.
Jeg prøver at tænke positivt.
Stemmerne:
Stemmerne er mange,
Jeg føler mig som fange.
Næsten intet håb,
Ingen hører mine råb.
Livet gør ondt,
Dette kan umuligt være sundt!
Kniven kalder,
Indtil jeg falder!
Lydene bliver stærke,
De volder mig så megen smerte.
Ville græde hvis jeg kunne,
Lad mig få nogle stunde.
Stunde for mig selv,
Men dette er ikke sundt vel?
Vil ikke leve mere,
Det ved flere.
Græder sovende ind,
Lad mig komme ud af mit sind.
Jeg vil ikke leve mere!!!
Jeg vil ikke leve mere,
Kan i ikke se det?
Jeg vil ikke leve mere,
Jeg duer ikke til at leve.
Jeg vil ikke leve mere,
Jeg har intet at leve for.
Jeg vil ikke leve mere,
Ingen ser mig lide.
Jeg vil ikke leve mere,
Alt er bare sort.
Jeg vil ikke leve mere,
Alle ville være bedst tjent med at jeg ikke levede.
Jeg vil ikke leve mere, Undskyld!
Om lidt bliver her stille.
Om lidt bliver her stille
Om lidt er det forbi...
Jeg kan ikke leve mere.
Om lidt er det forbi.
Jeg drager af sted.
Om lidt er det forbi.
Jeg kan ikke få hjælp.
Om lidt er det forbi.
En masse tåre kommer.
Men om lidt er det forbi.
Jeg er ikke mig.
Jeg er ikke mig.
Jeg kan ikke genkende mig selv.
Min krop er ikke mig.
Mine tanker er ikke mine.
I kan alle se og læse dem.
Jeg må passe på hvad jeg tænker.
Lukker mig inde.
Stemmerne fare rundt.
Jeg vil ikke leve mere.
Lad mig komme væk!
Skilsmissen melem mine forældre...
Mit hjem forsvinder,
der hvor jeg havde alle mine minder…
Mit håb om at de finder sammen igen,
er ved at gå itu min ven…
Min familie er ved at smuldre,
jeg kan slet ikke bærer det på mine skuldre…
Min følelse af had, svigt, og sorg,
får min verden til at falde i skår…
Min angst og smerte,
går direkte i mit hjerte…
Mine tårer glider ned af mine kinder,
mon vi engang en ny fremtid finder…
Ventetiden…
Ventetiden er lang,
men jeg føler en trang…
Trang til at være,
trang til at lærer…
Trang til at se,
trang til at le…
Trang til at sige,
trang til at skrige…
Trang til at råbe,
trang til at håbe…
Om natten…
Klokken er mange,
jeg er bange…
Jeg rejser mig op,
kigger på min krop…
Hader det jeg ser,
jeg vil aldrig se det mer…
Jeg tænker en tanke,
mit hjerte begynder at banke…
Jeg skære et sår,
og håber at det går…
Tårerne på min kind,
glider langsomt ned…
Det mørke blod,
gir mig mod…
Mod til at klare,
de mange farer…
Jeg vil opleve lykke,
bare et lille stykke…
Hvorfor…
Hvorfor lytte til hjertet,
når der er en stor smerte…
Hvorfor tænke,
når tanken er en lænke…
Hvorfor grine og le,
når der intet ville ske…
Hvorfor spise og drikke,
når angsten den vil prikke…
Hvorfor gå,
når tiden går i stå…
Hvorfor sove og hygge,
når livet ikke ka bygge…
Hvorfor lige mig,
og ikke dig…
Hvorfor kan intet råb,
fylde mig med håb….
Den dunkle stilhed…
Stilheden breder sig,
har alle glemt mig…
Tankerne og stemmerne tager til,
jeg ved ikke hvad jeg kan og vil…
Sidder med piller i mit skød,
og jeg ønsker mig død…
Kniven rammer min arm,
blodet flyder og er varm…
Tårerne strømmer ned,
alt bliver bare ved og ved…
Jeg kan ikke genkende mig selv,
det er ikke til og forstå, vel…
Jeg lider alene og stille,
i en mørk og dunkel stilhed…
Jeg omsluttes af mørke, ingen håb,
er der nogen som kan høre mit råb ?
|
|